german flag smallBikerMotel CPHdane flag smallbritish flag small
– tag din motorcykel med i seng

Vi har lukket for denne sæson. Vi åbner igen den 1/4-2017 og glæder os til at se jer til foråret. I mellemtiden kan henvendelser ske på mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Billig MC overnatning i København
Har du nogensinde haft lyst til at trille din mc helt ind på hotelværelset, så du både kan nyde synet af den og vide at den står tørt og sikkert? Det har vi – og derfor har vi lavet både Danmarks og Verdens første biker-motel!

Et sted for alle der elsker motorcykler:

Vi har selv over 35 års erfaring med mc-rejser og elsker at møde andre bikers, sparke dæk og udveksle røverhistorier. Allerhelst på steder hvor vi ikke behøver være bange for at dryppe olie på gulvet, og hvor vi i fred og ro kan stramme en kæde eller justere et bremsegreb.

Reception med dækstriber:
Du kan mærke, at BikerMotel CPH er et anderledes sted, så snart du ankommer. For du kører helt ind i receptionen, hvor du efter noget koldt eller varmt drikke,  får udleveret nøgle og sengetøj.Du bestemmer selv, om din maskine skal parkeres i hallen, eller den skal med over i dit rum.

Sådan sover du:
Selve indkvarteringen sker i 20-fods containers. Vi råder over 24 styk samlet i en spændende opstilling uden for hallen. I hver af dem er en eller to senge med en let dyne og pude samt plads til én mc. Der er også strøm til lys, ventilation og opladning.

Faciliteter:
Når du vil skylle rejsestøvet af dig, kan du frit benytte et af vores seks nye bade og toiletter (tre til damer og tre til herre). Hvis din maskine også trænger til en skyller, har vi selvfølgelig sørget for en udendørs vaskplads hvor man også kan vedligeholde sin maskine. Der er også mulighed for at grille og købe kolde drikke og snacks i vores bar & Lounge.


BikerMotel CPH tilbyder billig og biker-venlig indkvartering ved en nedlagt fabrikshal på 400 m2 på det gamle grønttorv i Valby. Her er vi tæt på både Metro, S-tog, Holbækmotorvejen – og der er kun 10 minutters kørsel til Rådhuspladsen.

Kom og mød andre der deler din begejstring for motorcykler – vi glæder os til at se dig!